Jeg tilbyder undervisning i tegning og maling i mit atelier. Jeg opretter løbende hold til aftenundervisning. Der er plads til fem elever ad gangen, og du medbringer selv materialer. Holdet passer både dig, der har lyst til at lære oliemaling fra bunden, eller dig der er øvet og gerne vil have sparring og et kreativt frirum. Du kan male præcis det, du har lyst til: portrætter, stilleben, landskaber eller noget helt fjerde. Jeg vejleder undervejs. Undervisningen strækker sig over otte gange, og hver gang varer tre timer. Der er altid kaffe og kage. Prisen er 1500 kr. for alle otte gange. 

De næste hold starter:

Tirsdag 13 januar 2026 kl. 18-21

Torsdag 15 januar 2026 kl. 18-21